

Alt om kurset
Gå til AI - lær at bruge Claude rigtigt
Et online kursusforløb i to niveauer, hvor du går fra nysgerrig AI-bruger til at bygge din egen AI-arbejdsplads.
Niveau 2: Få Claude til at arbejde for dig starter tirsdag den 3. november 2026.
Niveau 1: Lær at bruge Claude starter næste gang tirsdag den 12. januar 2027.
Gå til AI niveau 2: få Claude til at arbejde for dig
Når du har brugt AI et stykke tid, går det typisk fra at være noget nyt og lidt spændende til at blive en naturlig del af hverdagen. Og så dukker det næste spørgsmål op:
“Hvordan får jeg AI til ikke bare at svare mig, men faktisk hjælpe mig med de opgaver, jeg laver igen og igen?”
Det er det, vi arbejder med på niveau 2, hvor vi går fra prompts til systemer.
Det bygger vi sammen
Vi bygger din personlige AI-arbejdsplads i Claude, og undervejs lærer du at bruge:
-
Projects til at samle din viden og dine faste assistenter
-
Skills til opgaver, du gentager igen og igen
-
Artifacts til små værktøjer, dashboards og hjælpere
-
Claude Cowork til større opgaver med dokumenter og analyser
-
Tilkoblinger til dine egne værktøjer som mail, kalender og drev
Målet er ikke, at du skal bruge mere tid foran AI. Målet er, at AI hjælper dig med at bruge din tid bedre.
Er niveau 2 noget for dig?
Niveau 2 er for dig, der allerede bruger AI og har styr på det grundlæggende, så du kan skrive gode prompts og har prøvet at arbejde med Claude eller ChatGPT. Du behøver ikke have taget niveau 1, men du får mest ud af forløbet, hvis du er vant til at bruge AI i din hverdag.
Praktisk
Forløbet er virtuelt og kører over 8 gange fra kl. 10.30 til 11.30. Første gang er undtagelsesvist en tirsdag, og herefter mødes vi hver fredag. Den første uge er der altså undervisning både tirsdag den 3. november og fredag den 6. november.
Vi løser opgaverne sammen, mens vi sidder online, så du ikke skal hjem og finde ud af det hele selv bagefter. Der er løbende mulighed for spørgsmål og sparring med mig.
Gå til AI niveau 1 starter tirsdag den 12. januar
Er du ny med AI, eller vil du gerne have et trygt og grundigt fundament, så er niveau 1 stedet at starte. Næste hold begynder tirsdag den 12. januar 2027.
På niveau 1 starter vi fra begyndelsen, og du behøver hverken være teknisk eller have brugt AI før. Du lærer, hvordan generativ AI fungerer, hvordan du stiller bedre spørgsmål, og hvordan Claude kan blive en hjælper i din hverdag, både til tekst, sparring, idéer, billeder og dine egne små assistenter.
Det, tidligere deltagere har været allermest glade for, er, at de har bygget deres egen personlige AI-assistent, der hjælper med netop det, deres hverdag kræver. En deltager fortalte, at hun længe havde været bekymret for AI, men at hun efter kurset oplevede det som en gave, fordi hun nu kunne lægge sin energi i de opgaver, der gjorde hende glad.
Praktisk om niveau 1
Niveau 1 er virtuelt og kører over 8 tirsdage fra kl. 8.30 til 9.30. Vi starter tirsdag den 12. januar 2027 og holder pause i uge 7, så sidste gang er tirsdag den 9. marts.
Du kan allerede nu skrive dig op til januarholdet.
For begge niveauer gælder
Hvad koster det ud over kurset?
Du skal selv købe adgang til Claude Pro, som koster 20 dollars om måneden. Det er det eneste værktøj, du skal bruge, og det er et bevidst valg, så du ikke skal jonglere med flere abonnementer undervejs.
Diplom
Du får et diplom efter endt kursus, hvor de emner, vi har været igennem, fremgår tydeligt.
Vil du have din arbejdsgiver til at betale?
Kurset er målrettet selvstændige, men du er selvfølgelig også velkommen, hvis du er ansat. Du kan få en faktura med firmaoplysninger og CVR-nummer, og diplomet kan bruges som dokumentation for kompetenceudvikling til din MUS-samtale. Skriv blot i bemærkningsfeltet ved tilmelding, hvilke oplysninger der skal stå på fakturaen.
Få Din Plads
Pladserne bliver hurtigt taget, da der maks kan være 10 på hvert hold.
Det giver den bedste oplevelse for alle, hvis vi ikke er for mange og alle kan blive hørt. Hvis du vil være en af de heldige, der får en plads, så er det bare med at reservere nu.
Hvis du ønsker at melde dig på venteliste til niveau 1 fra januar 2027, kan du klikke på knappen herunder. Tilkendegivelsen er ikke bindende.
