top of page

Gå til AI 2: byg din egen AI-arbejdsplads i Claude

Gå til AI 2 er et virtuelt kursusforløb over otte gange, hvor vi mødes hver fredag morgen fra klokken 10.30 til 11.30. Hvor du på niveau 1 lærer at tale med AI, tager vi her det næste skridt og bygger en måde at arbejde på, hvor Claude kender din kontekst, dine opgaver og din måde at tænke på.

 

Det praktiske først

Der er to opstarter, så du kan vælge det tidspunkt, der passer bedst til dig.

Det første hold starter fredag den 21. august 2026 og er for dig, der har været med på Gå til AI før, eller som allerede bruger Claude eller ChatGPT aktivt og er klar til næste niveau. Det næste hold starter fredag den 30. oktober 2026 og passer til dig, der starter på Gå til AI 1 efter sommerferien og gerne vil fortsætte direkte videre bagefter.

 

Hvis du ikke kan deltage live, eller hvis fredag morgen kolliderer med en kundeaftale, så er der ingen grund til bekymring. Alle lektioner bliver optaget, og du har adgang til dem i seks måneder fra opstart, så du sagtens kan følge det hele på replay i dit eget tempo, hvis du ved på forhånd, at det passer dig bedst. Du får også adgang til vores Circle-platform, hvor du kan stille spørgsmål, finde materialer, deltage i arrangementer og være i dialog med de andre deltagere.

 

Fra at bruge AI til at bygge med AI

På et tidspunkt handler det ikke længere om at finde den helt rigtige prompt eller starte en ny chat, hver gang du skal i gang. Det handler om at bygge en måde at arbejde på, hvor AI allerede kender spillereglerne, så du slipper for at forklare alting forfra. Det er forskellen på at have en hjælper, du hele tiden skal sætte ind i tingene, og en digital samarbejdspartner, der kender din kontekst.

 

Vi bygger videre i Claude, fordi Claude lige nu er et af de stærkeste værktøjer til netop det. Claude er ikke bare en chatbot, men et sted, hvor du kan samle din viden, bygge dine egne assistenter, analysere store mængder information og lave små værktøjer, der passer til din hverdag.

 

Det får du ud af forløbet

Målet er, at du efter forløbet ikke bare bruger AI, men at du har bygget dit eget AI-setup, som passer til den måde, du arbejder på.

 

Du lærer at oprette Claude Projects, hvor Claude får din viden, dine instruktioner og din kontekst med sig. Du lærer at arbejde med Skills, så du kan lave genbrugelige AI-evner til de opgaver, du løser igen og igen. Du prøver at bygge små værktøjer med Artifacts, og du lærer, hvordan Claude Cowork kan hjælpe dig med de større opgaver.

 

Det kan være, at du bygger en assistent, der hjælper dig med din kommunikation, en sparringspartner til din virksomhed, eller et system til analyser, rapporter, undervisning eller salg. Det vigtigste er, at vi hele tiden tager udgangspunkt i din egen hverdag.

 

Sådan arbejder vi

Vi arbejder praktisk sammen hver uge, og det er ikke et kursus, hvor jeg viser tres slides, og du bagefter selv skal regne ud, hvordan du bruger det. Vi bygger, tester og forbedrer undervejs, så du hele tiden har noget konkret at tage med hjem.

 

Undervejs kommer vi blandt andet ind på:

  • Fra prompt til system, hvor du lærer at tænke i arbejdsgange frem for i enkelte spørgsmål
  • Claude Projects i dybden, så du kan bygge dine egne vidensrum og assistenter
  • Claude Skills, og hvordan du vælger mellem en chat, et projekt og en skill
  • Artifacts, hvor du bygger små værktøjer, dashboards og hjælpere, selvom du ikke kan kode
  • Claude Cowork, hvor du lærer at lade AI arbejde med større opgaver og dokumenter
  • Tilkoblinger til dine egne værktøjer som mail, kalender og dokumenter
  • Data og analyser, hvor du bygger rapporter og processer, du kan bruge igen og igen
  • Din egen AI-arbejdsdag, hvor vi samler det hele og taler om kvalitet, kildekritik, GDPR og hvordan vi bruger AI med omtanke

 

Det skal du vide om pris og adgang

Du skal selv have adgang til Claude Pro, som koster 20 dollars om måneden. På dette forløb arbejder vi udelukkende i Claude, og det gør vi helt bevidst, fordi vi på niveau 2 skal dybere ned og bygge noget, der holder, i stedet for at hoppe rundt mellem mange forskellige værktøjer.

 

Efter endt kursus får du et diplom for deltagelse, hvor de emner, vi er kommet igennem, fremgår tydeligt.

 

Vil du have din arbejdsgiver til at betale?

Hvis du gerne vil have din arbejdsgiver til at dække udgiften, så skriv til mig, for du kan sagtens få en faktura med firmaoplysninger og CVR-nummer. Diplomet kan også bruges som dokumentation for kompetenceudvikling til din MUS-samtale eller din årsrapport. Du skriver blot en mail til info@futurescouts.dk med de oplysninger, der skal stå på fakturaen.

 

Jeg glæder mig til at bygge sammen med dig.

Gå til AI 2 fra 21. august

DKK 2,500.00Price
Quantity

    Kontakt mig:

    Mobil: 21 73 09 41

    Følg mig på:

    • Instagram
    • Twitter
    • LinkedIn
    • YouTube

    ©Maria Skjærven 2023 Design heavily inspired by Henrik Good Hovgaard

    CommunicateIT CVR: 40686665 Lindevangsvej 17, 2950 Vedbæk

    FUTURESCOUTS_logo_edited.png
    bottom of page